Tirsdag d. 10/11 gik 7 gæve VU-ere på gaden for at udbrede det liberale budskab i Esbjerg.
Bevæbnet med ”Antisocialisme”-kampagnen og bestikkelse i form af chokolademønter gik vi rundt i gågaden for at få de unge i tale og overbevise dem om, at liberalisme er vejen til succes frem for socialisme.
Guldmønterne blev delt ud for at signalere, at vi i VU går ind for skattelettelser og for at folk skal have lov til at beholde så mange af deres surt optjente penge som muligt.
Vi mødte nogle unge socialdemokrater *host* kommunister *host*, som var ude og køre valgkampagne for Socialdemokratiets spidskandidat, Anders Kronborg.
De havde bolcher, gående valgplakat og guitargøgler til folket for at skabe opmærksomhed, men VU’erne var klart dominerende med vores fremmøde og dejlige guldmønter.
Vi fik uddelt ca. 100 mønter, så nu må vi håber, at det bærer frugt :o)