De politiske temaer i valgkampen ved Morten Østergaard

Mødet begyndte med et oplæg, hvor næstformanden forklarede om de politiske temaer.

Vi startede med en kort forklaring, om de forskellige partiers rolle og standpunkter som situationen er nu. VU’erne fik gjort det klart, at i valgkampen, ville Venstre stå alene imod S og SF pga. de Konservatives nedtur. Vi fik en kort uddybelse af de vigtige emner, som vil gøre sig gældende frem til næste valg og i selve valgkampen. Emnerne var blandt andet udlændinge politik og naturligvis det store tema, efterløn. VU-Esbjergs medlemmer fik også selv chancen for at komme med nogle input om, hvilke emner de mente var vigtige. Her blev bl.a. nævnt ting skattelettelser og boligskatter. Vi fik også en kort fremlæggelse af en graf af den økonomiske plan som regeringen har fremlagt.

Efter en kort pause fik VU Esbjergs formand Jonas Nim Bakkensen ordet, og fremlagde foreningens plan for valget, når det bliver udskrevet. Til vores helt store overraskelse havde Morten Østergaard medbragt et klip fra en debat mellem regeringens Finansminister Claus Hjort Frederiksen og SF Ole Sohn. Klippet viste den gevinst som de to blokke regner med at få ind via deres økonomiske plan. Som forventet blev Ole Sohn gjort til skamme, og humøret blev yderligere hævet.

Efter en halvanden times tid, tilbragte vi resten af tiden på Stalden, hvor der blev snakket og set Danmark-England inden der blev taget afsked, efter en hyggelig aften.

Skriv et svar